Skip to
YouTube video

Loading player…

Biography

3. Efter syv års pause er et af dansk blues’ flagskibe igen på scenen. Det århusianske band, med sangeren James Loveless i front, bragte i halvfemserne nye standarder til dansk blues med et utal af koncerter og de anmelderroste albums ”Shades of Blue” og ”On a Mission from Muddy Waters”. Nu er missionen genoptaget – til ære for Muddy Waters og blues-folket. Bandet selv svæver i de højere luftlag efter genforeningen, og glæden og engagementet brænder igennem i musikken og det nyeligt udkomne ”Live” album, “Feels Like The First Time”.

Med sin baggrund i amerikansk gospel synger James Loveless med en ægthed og power, der kræver opmærksomhed. En opmærksomhed han til fulde får fra gruppens anden frontfigur - guitar-ekvilibristen Uffe Steen samt bandets rytmegruppe -Morten Brauner på bas og Claus Daugaard på trommer.

Det er tight Chicago-blues, når den er bedst – med et hårdtslående repertoire bestående af Shades of Blues’ egne numre og klassikere som ”I’m ready”, ”Hoochie Coochie Man” og ”Crosscut Saw”. Der er en sjælden nerve og dynamik i sammenspillet, og gnisterne fyger gennem lokalet, når kvartetten serverer sin originale blues.

Bandmedlemmerne er blevet lidt mere grå i toppen siden sidst, men gløden er intakt og musikken sprællevende. Der er et musikalsk budskab ud over det sædvanlige, som skal forkyndes - Shades of Blue er stadig ”on a mission from Muddy Waters”!

Edit this wiki

API Calls