Biography

Siden Bumsestilen udgav første del af duologien ”Ude af trit med flokken del 1” i 2010 har der været gang i den for de tidligere vindere af DM i Rap. Det er blevet til spillejobs rundt i hele landet og de første bookinger til hhv. Nibe Festival og Danmarks Smukkeste Festival 2012 er allerede i hus.

Bumsestilen er især kendt for fængende tekst-univers. Og på ”Ude af trit med flokken” viser frontmanden Thomas T, at gruppen favner bredt. Nogle af sangene er historiefortælling, andre er meget personlige sange. Noget er nærmest ovre i spoken word-genren - andre er om opgør med musikindustrien og politiske standpunkter og en del af numrene handler også om kærlighed på godt og ondt. Der er dog stadig masser af hård punchlinerap, der fejer benene væk under dig! Yderligere er sangeren Mathias Samsing, der også er en del af det anerkendte kor Vocal Line, nu blevet en fast del af Bumsestilen, hvilket også har været med til at sætte sit præg på alle de nye numre.

Modtagelsen af Bumsestilen, både live og på plade, har været yderst positiv. Det er blevet til anbefalinger fra alt fra MTV til M! og fornyligt har både P4 og P6 taget numrene fra albummet til sig ligesom P4 også har lagt førstesinglen ”Ugens Uundgåelige” til stream på DRs hjemmeside. For nyligt spillede de også en proppet intimkoncert i Aarhus, der blev streamet direkte på nettet og nu også er lagt til download.

Sagt om Bumsestilen:

”Selv om de garanteret ikke selv synes om denne anbefaling, skylder de hele landet at blive præsenteret for et bredere publikum pga. deres kompromisløse lyd“ – MTV.dk

”Det er både banging og smooth, melodiøst og larmende og vigtigst af alt veludført” – DubCNN

”En overordentlig positiv overraskelse” – Undertoner.dk

”Et veloplagt album der stille og roligt godt kunne blive en klassiker inden for undergrunden” – Danskrap.dk

”… et udmærket supplement til den danske hiphop-scene, hvor særligt DJ Swabs elegante behandling af de talrige og originale samples gavner albummet” – Soundvenue

”Thomas T er udover at være en veludviklet rapper med en markant stemmeføring også karismatisk mand på scenen, der forstår at fastholde sit publikum” - Gaffa

”Dyb og dyster hiphop, der kan det supergruppen Selvmord så gerne vil kunne” – M!

”Deres lyriske tekster er det, enhver dansklærer drømmer om at få eleverne til at levere; velkomponerede og rammende og helt igennem unikke” – JyskeVestkysten

”Der blev hurtigt fyldt foran scenen, jublet med på de punchlines, og gruppen formåede at holde et højt, intenst niveau gennem hele koncerten“ - Goombay

”Jeg har ikke tidligere oplevet et rap navn, som tog sig selv så herligt “useriøst” og i virkeligheden kan BUMSESTILEN vel kun køre den stil igennem, fordi de, og ikke mindst Thomas T i front, er så suveræne!” – Lydtapet.net

”At Bumsestilen formår at holde det oldschool og så ”fresh” på en og sammentid kan ikke andet end imponere selv de hårdeste kritikere af dansk rap”- Bands Of Tomorrow

Edited by IdiotsikkerRecz on 15 Sep 2012, 22:20

All user-contributed text on this page is available under the Creative Commons Attribution/Share-Alike License.
Text may also be available under the GNU Free Documentation License.

Factbox

Generated from facts marked up in the wiki.

No facts about this artist

You're viewing version 4. View older versions, or discuss this wiki.

You can also view a list of all recent wiki changes.

More Information

From other sources.

Links
Band Members
Labels